Kristian Th. Dahl, Ellen Trane Nørby og Annette Vilhelmsen

Hvor topstyret er politik, og hvorfor vil SF ikke lade Annette Vilhelmsen stille op til kommunalvalget? Har Kristian Th. Dahl haft mest at gøre med danskernes pensionsalder eller asylregler, og er det præmaturt, når politikere taler om syriske hjemsendelser dagen efter, at Assad er væltet? Hvilke 'tilfældige' møder har Ellen Trane Nørby haft, og hvad snakker Trump og Zelenskyj om, når de mødes ved Notre Dame? Kristian Th. Dahl, Ellen Trane Nørby og Annette Vilhelmsen tager en tur i Svingdøren med vært Tony Scott, hvor de ser tilbage på deres egen karriere i politik og vender ugens største historier, så du kan blive klogere på de politiske magtspil på Christiansborg. Programmet er optaget fredag d. 13. december 2024. Vært: Tony Scott. Tilrettelægger og producer: Naja Bergen Dale. Redaktør: Christian Sforzini Graugaard. svingdoren@dr.dk

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd