Kristian Thulesen Dahl, Karsten Lauritzen og Anne Birgitte Lundholt

Hvad får Socialdemokratiet ud af at være i krig med DF, og hvordan var det hele gået, hvis Kristian Thulesen Dahl og Mette Frederiksen havde fuldendt deres politiske flirt tilbage i 2019? Hvor skørt må det blive, når man repræsenterer de øverste lag i samfundet, og skal den norske prinsesse Märtha Louise have frataget sin titel? Hvad er et paradigmeskifte egentlig, og hvilke paradigmer har panelet forsøgt at ændre? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor Kristian Thulesen Dahl, Karsten Lauritzen og Anne Birgitte Lundholt ser tilbage på deres egen karriere i politik og vender ugens største historier, så du kan blive klogere på de politiske magtspil på Christiansborg. Vært: Tony Scott. Redaktør: Naja Bergen Dale. Tilrettelægger: Rasmus Gråskov. svingdoren@dr.dk

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd