Manu Sareen, Jakob Axel Nielsen og Laura Lindahl

Hvordan tager man lederskab og griber magten, og hvilken rolle skal Danmark have i den ny verdensorden, der måske er ved at tage form? Hvilke hadbeskeder har panelet modtaget, og hvor hårdt rammer de sociale mediers hadske kommentarspor politikerne? Hvor blev aktivismen af til Oscar-show og kunstbal på Amalienborg, og hvad kan protester bruges til i politik? Manu Sareen, Jakob Axel Nielsen og Laura Lindahl ser tilbage på deres egen karriere i politik og vender ugens største historier, så du kan blive klogere på de politiske magtspil på Christiansborg. Vært: Tony Scott. Producer: Naja Bergen Dale. Redaktør: Christian Sforzini Graugaard. svingdoren@dr.dk

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd