Simon Emil Ammitzbøll- Bille, Pernille Skipper, Liselott Blixt, Karsten Lauritzen, Joachim B. Olsen, Gitte Lillelund Bech og Kristian Thulesen Dahl

Hvilke rygter går der på dette års Folkemøde, og hvad er det værste rygte, en politiker kan høre om sig selv? Hvordan skal vi forsvare Rønne, og er der overhovedet nogen i panelet, der vil dø for Bornholm? Hører aktivisme sammen med politik og ville Pernille Skipper gerne have været ombord på Greta Thunbergs båd mod Gaza? Kom med gennem Svingdøren og ind i magtens maskinrum, hvor Simon Emil Ammitzbøll- Bille, Pernille Skipper, Liselott Blixt, Karsten Lauritzen, Joachim B. Olsen, Gitte Lillelund Bech og Kristian Thulesen Dahl ser tilbage på deres egen karriere i politik og vender ugens største historier, så du kan blive klogere på de politiske magtspil på Christiansborg. Vært: Tony Scott. Producer: Naja Bergen Dale. Redaktør: Christian Sforzini Graugaard. Programmet er optaget 12. og 13. juni. svingdoren@dr.dk Lyden er desværre dårlig de første minutter af programmet, men bliver bedre. Vi beklager.

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd