Sofie Carsten Nielsen, Joy Mogensen og Manu Sareen

Hvorfor lykønsker politikere ikke den nye Miss Universe, som de gør det, når andre vinder medaljer hjem til Danmark? Hvad laver et kinesisk skib i Østersøen, og hvordan er det, når man får noget at vide som er hemmeligt? Er det rart at kunne prøve nye ting af som politiker, og hvad betyder det, at kulturpasset og skolemad kun er et forsøg? Sofie Carsten Nielsen, Joy Mogensen og Manu Sareen tager en tur i Svingdøren med vært Tony Scott, hvor de ser tilbage på deres egen karriere i politik og vender ugens største historier, så du kan blive klogere på de politiske magtspil på Christiansborg. Vært: Tony Scott. Tilrettelægger og producer: Naja Bergen Dale. Redaktør: Christian Sforzini Graugaard. svingdoren@dr.dk

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd