Spindøren: Jesper Claus Larsen & Søren Søndergaard

Er spørgsmålet om pension stadig Socialdemokratiets primære valgemne, og hvorfor er DF og S aldrig blevet allierede? Hvordan stjæler man hinandens vælgere? Og hvorfor afskaffede Socialdemokratiet Store Bededag, når de havde målinger, der viste, at det var en dårlig idé? I vores sommerserie - Spindøren - retter Tony Scott spotlyset mod dem, der normalt står i baggrunden, og hvisker politikerne i øret. Hvad har de hørt? Og hvad ville de sige, hvis de stadig var rådgivere? Gæster: Søren Søndergaard, fhv. pressechef, Dansk Folkeparti 2005-2019 & Jesper Claus Larsen, fhv. analysechef, Socialdemokratiet. Vært: Tony Scott Producer: Naja Bergen Dale Redaktør: Christian Sforzini Graugaard Svingdoren@dr.dk Programmet er optaget 26. juni

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd