Spindøren - med Annette Juhler Kjær og Steffen Hjaltelin

Hvordan reagerer man som rådgiver, når formanden pludselig vil udgive en bog om en regering over midten, der går imod partilinjen? Hvordan brander man en partileder? Hvad gør man som rådgiver, hvis ens partileder ikke er tryg ved at være i medierne, og hvorfor blev Bendt Bendtsen kaldt Bambi-Bendt? Svingdøren er blevet til Spindøren over sommeren, og vært Tony Scott tager tidligere rådgivere og kampagnechefer med ind i de politiske baglokaler, hvor de vender forårets bedste og værste kampagner, strategier og præstationer på Christiansborg - og deler røverhistorier fra deres egen tid. svingdoren@dr.dk

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd