Spindøren: Steffen Hjaltelin & Anita Furu

Hvilken fejl må en taleskriver aldrig begå, og hvordan forbereder man bedst politikerne på et svært pressemøde? Hvorfor er det så svært for en politiker at sige undskyld, og hvorfor opfinder de nye ord for at undgå at sige det? I vores sommerserie - Spindøren - retter Tony Scott spotlyset mod dem, der normalt står i baggrunden, og hvisker politikerne i øret. Hvad har de hørt? Og hvad ville de sige, hvis de stadig var rådgivere? Gæster: Anita Furu, fhv. taleskriver, Statsministeriet & Steffen Hjaltelin, Fhv. strategisk rådgiver for Venstre, 2004-2019. Vært: Tony Scott Producer: Naja Bergen Dale Redaktør: Christian Sforzini Graugaard Svingdoren@dr.dk Programmet er optaget 18. juni

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd