Uffe Elbæk, Isabella Arendt og Karsten Lauritzen

Hvordan håndterer politikerne et bagland, der brokker sig, og hvad skal Venstre stille op med baglandet, der ikke vil have afgifter på landbruget? Hvad betyder rockstjerne-status i dansk politik, og kan andre politikere lære noget af Vanopslaghs danmarksturné, der startede i denne uge? Og to år efter invasionen af Ukraine spørger vi, hvordan politikerne reagerer på historiske begivenheder, der vender op og ned på verdensordenen. Uffe Elbæk, Isabella Arendt og Karsten Lauritzen tager sammen med vært Tony Scott et kig på ugens største historier, så du kan blive klogere på de politiske magtspil. Vært: Tony Scott. Tilrettelægger og producer: Naja Bergen Dale. Redaktør: Christian Sforzini Graugaard. svingdoren@dr.dk

Om Podcasten

Hvad foregår der i virkeligheden inde bag murene på Christiansborg? Hvem er mennesket bag politikeren? Det undersøger vært og journalist Tony Scott i programmet Svingdøren, når han hver lørdag inviterer et skiftende panel af gæster i studiet, der alle har det til fælles, at de har været igennem den politiske svingdør på Christiansborg. Panelet kaster et nostalgisk, humoristisk og bedrevidende blik på ugens vigtigste historier. svingdoren@dr.dk Hør flere afsnit i DR Lyd