Sygt nok: Hvor farlig er en virus?

Lige nu hærger en ny Corona-virus i det centrale Kina. Tusindvis er smittede, og mange er døde. Men er virussen noget, vi skal bekymre os om globalt? Det er udgangspunktet i denne times Sygt nok, hvor vi zoomer helt ind på virus, som er en besynderlig organisme, der hverken er levende eller død. Vi kigger nærmere på, hvordan virus smitter, og hvorfor de gør os syge. Og så ser vores eksperter på, hvor realistisk en verdensomspændende pandemi i den nærmeste fremtid er. Medvirkende: Anders Fomsgaard, overlæge og virolog ved Statens Serum Institut. Lars Jørgen Østergaard, professor ved Aarhus Universitetshospital. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen. (Sendt første gang 31. januar).

Om Podcasten

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet. sygtnok@dr.dk