Sygt nok: Kolesterolet kommer

Jul og nytår er overstået. Vi har drukket for meget alkohol, måske røget smøger til julefrokosten, og spist mere smør og svinefedt på én måned end september-oktober og november tilsammen. Nu falder hammeren så. Vores kolesteroltal eksploderer, og vi skal være heldige, hvis vi undgår en triple bypass-operation. ...Eller hvad? For er kolesterol overhovedet så farligt for almindelige mennesker, eller frygter vi det unødigt? Medvirkende: Børge Nordestgaard, professor i klinisk biokemi ved Herlev Hospital og Københavns Universitet. Nina Geiker, adjunkt på Institut for idræt og ernæring, Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen.

Om Podcasten

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet. sygtnok@dr.dk