Sygt nok: Menneskekroppens største forvandling - teenagedyret

Vejen fra en barnekrop til et færdigudviklet voksenlegeme er en lang og sej overgang, som ikke nødvendigvis er særlig køn. Til gengæld er det vanvittigt fascinerende, hvordan kroppen, via hjernen, går ind i en udviklingsslutspurt, som ender ud med noget nær det perfekte, som en menneskekrop kan præstere - en tyveårig. Derfra går det jo som bekendt ned ad bakke - rent fysiologisk. Live fra Videnskabsmødet i Aalborg udforsker Sygt nok teenagedyret. Medvirkende: Thorvaldur Pallson, lektor ved Institut for medicin og sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, og Troels W. Kjær, hjerneforsker, overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital og professor ved Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Victoria Touveneau.

Om Podcasten

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet. sygtnok@dr.dk