Ondt i ryggen - fatter eksperterne, hvor smertefuldt det er?

Kan det virkelig passe, at man ikke kan løfte forkert? Virker det ikke at få masseret myoser væk? Og ved eksperterne egentlig, hvad det vil sige, når man har rigtig ondt i ryggen? Efter vores to programmer om ondt i ryggen, blev Sygt nok-redaktionen blæst bagover af lytterspørgsmål. Nu har vi samlet de tre eksperter fra programmerne igen, så de kan komme mere i dybden med nogle af de mange spørgsmål - og rette nogle misforståelser om ryggen ud. Medvirkende: Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og PhD i smertevidenskab. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Jan Hartvigsen professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Tilrettelæggere: Frederik Bjerre Andersen og Victoria Touveneau. sygtnok@dr.dk (Sendt første gang 23. april).

Om Podcasten

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet. sygtnok@dr.dk