Sygt nok: Sov dig sund

Vi måler vores søvn med mobilen eller løbeuret og investerer i lyd og- lysregulerende udstyr til soveværelset. Søvn er det nye sort, og søvnforskning boomer som aldrig før. Men søvn er også et spørgsmål om liv eller død. Og derfor er det desto meget mere foruroligende, at 13 procent af danskerne i den seneste sundhedsprofil fra 2017 var meget generet af søvnbesvær. "Sygt nok" kigger i denne uge ind under nathue og pyjamas og ser, hvad en god nats søvn gør for din krop - og hvad det kan have af konsekvenser, hvis søvnen er knap så god. Medvirkende: Birgitte Rahbek Kornum, lektor på Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet. Vært: Maja Thiele. Producere: Victoria Touveneau og Thomas Faarup.

Om Podcasten

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet. sygtnok@dr.dk