Sygt nok: Superbakterierne kommer

Resistente bakterier er noget, vi alle bør være bange for. Ifølge WHO er bakterier, der er resistente overfor antibiotika, en af de allerstørste globale trusler mod vores sundhed, og problemets omfang vokser år for år. For at forstå hvordan problemet med resistens overhovedet opstår, kigger "Sygt nok" i denne uge i mikroskopet og undersøger præcist hvordan en lille bakterie bygger forsvarsværker mod menneskets antibiotika. Vært: Maja Thiele. Medvirkende: Hanne Ingmer, professor, Københavns Universitet, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Niels Frimodt-Møller, professor, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet. Tilrettelæggelse: Chris Lehmann og Victoria Touveneau.

Om Podcasten

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet. sygtnok@dr.dk