Sygt nok: Vores vidunderlige bagdel

Tænker du nogensinde over, hvad det er, du sidder på dagen lang? Hvis du gik og troede, at din bagdel blot er en blød pude, som er lavet til at tage med overalt, så tager du grueligt fejl! Din bagende, popo, numse eller bare røv har spillet en afgørende rolle i menneskehedens evolutionshistorie. For uden vores unikke kæmpemuskel, gluteus maximus, var vi måske aldrig blevet intelligente. Sygt nok zoomer ind på, præcist hvor afgørende det er, og har været, at have en god røv. Medvirkende: Jørn Madsen, biolog og underviser i evolutionsbiologi på Københavns Universitet. Morten Zacho, studielektor ved institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Vært: Maja Thiele, læge og forsker. Producer: Søren Bjørn-Hansen. (Sendt første gang 29. maj).

Om Podcasten

Hvad vil det sige at være sund og rask? Hvordan opstår sygdomme? Og hvorfor kan det næsten ikke blive sygt nok, når mediernes overskrifter varsler om dårlige vaner eller lover nye mirakelkure? I P1's sundhedsprogram Sygt nok undersøger læge og forsker Maja Thiele trends og tendenser, den nyeste forskning og de største gennembrud inden for sundhedsområdet. sygtnok@dr.dk