Dresscode: pallietter

Julestemningen er fortsat over os og det samme er julefrokostsæsonen. Som vi alle ved, betyder det sild, snaps og sved på dansegulv, men allervigtigst betyder det, at du endelig har en undskyldning for tage glitterbukserne og nisseslipset på. For som så mange andre gode ting i livet, bringer julefrokosten noget helt særligt med sig - netop sin helt egen dresscode. En dresscode der kan være delte meninger omkring. Lyt med når Naghmeh og Yegauneh diskuterer julefrokost-outfits som koncept, livsstil og en serie af tvivlsomme beslutninger alt i én.

Om Podcasten

Der er 365 dage på et år, 4 uger på en måned og så er der syv dage i ugen. I samtalepodcasten ‘syv dage i ugen’, taler barndomsveninderne Naghmeh og Yegauneh om, hvordan den ene uge tager den anden og forsøger at tage kontrollen tilbage. Med udgangspunkt i egne oplevelser deler veninderne ærligt ud og griner lidt af alle de ting, som vi alle tænker på, men sjældent taler om i løbet af de syv dage i ugen.