Udviklingssamtale

De fleste af os har været eller kommer til at være på en arbejdsplads, hvor man skal afholde en udviklingssamtale. Udviklingssamtalen bærer ofte præg af arbejdsgiverens behov for at drøfte emner som trivsel, loyalitet og generelle mål. I ugens afsnit taler Yegauneh og Naghmeh om de ting, de i stedet ville ønske var på dagsordenen til deres udviklingssamtaler - såsom godt humør, god hygiejne og det at sige “godmorgen”.

Om Podcasten

Der er 365 dage på et år, 4 uger på en måned og så er der syv dage i ugen. I samtalepodcasten ‘syv dage i ugen’, taler barndomsveninderne Naghmeh og Yegauneh om, hvordan den ene uge tager den anden og forsøger at tage kontrollen tilbage. Med udgangspunkt i egne oplevelser deler veninderne ærligt ud og griner lidt af alle de ting, som vi alle tænker på, men sjældent taler om i løbet af de syv dage i ugen.