Tabu: Hvorfor har du behov for at dele det?

Se lige mit pisse fede liv! Som faktisk ikke er perfekt, det må I ikke tro, nogle gange er det også super uperfekt og skod, ligesom dit liv, bare rolig. I dag snakker Line Kirsten og Jacob Weil om alt det, vi deler og følger med i på sociale medier. Vi spørger fx Line Hoffmeyer om, hvorfor hendes 75.000 skal følge med i alt fra IKEA-ture til lægebesøg. Lytterne afslører også, hvem de følger, og ikke mindst HVORFOR de følger dem. Det hele krydres med en eksperts forklaringer, som giver os en indsigt i, hvorfor det er så spændende for mange. Vi snakker også med Bolette, som har været så afhængig af sociale medier, at det gav hende en mild fødselsdepression.

Om Podcasten

Må vi grine af de ting, der er svære at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed? Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker og måden, vi taler sammen på.