Tabu: Kan man komme tilbage, når man er blevet "cancelled"?

Vi prøver i dag at lave nogle regler for det, der endnu ikke er faste regler for - hvordan og hvornår kommer man tilbage, når man er blevet dømt ude af folkedomstolen? Line Kirsten og Jacob har tegnet et koordinatsystem op - et "gramsespektrum" - hvor de plotter adskillige offentligt kendte krænkelsessager ind. Her får vi hjælp fra debattørerne Louise "Twerk Queen" Kjølsen og Nima Zamani. Vi leger også med idéen om et Exit-program for krænkere, der ikke er juridisk dømt, men dømt af folkedomstolen. Det får vi hjælp til af lektor i psykologi Jesper Dammeyer, som fortæller os om, hvordan og i hvilken grad vi som mennesker egentligt kan ændre os.

Om Podcasten

Må vi grine af de ting, der er svære at tale om? Kan man spørge om alt, hvis bare det kommer af nysgerrighed? Tabu på P3 kigger vores allesammens berøringsangst kærligt i øjnene for at blive klogere på tabuer, mennesker og måden, vi taler sammen på.