(1:2): MIN OCD ER SOM TANKEMYLDER PÅ SPEED

Første afsnit ud af 2 af en fortælling om at leve med svær OCD.  Mads er 15 år, da han for første gang bliver overvældet af tvangstanker og tvangshandlinger. Hør om tanker, der sætter sig fast. Om fisk der skal røres på en bestemt måde. Om at få en ”feel right” følelse, når man kan mærke, at knoglerne i kroppen stadig sidder, som de skal. Og hør også om hvordan alkohol i en periode bliver til smagen af lykke, fordi den giver ham en velfortjent pause fra hans tankemylder på speed.   Vil du vide mere om OCD eller have fat i Mads, som i dag er ansat som koordinator i OCD-foreningen? Tjek foreningens hjemmeside ud www.ocd-foreningen.dk eller send Mads en mail mads.nielsen@ocd-foreningen.dk

Om Podcasten

Tabuland tager dig med ind bag de polerede billeder på Facebook og Instagram. Her kan du møde pårørende, og dem der på egen krop kender til, at livet kan gøre ondt. Hør deres fortællinger om det vi normalt gemmer væk. Fortællinger om psykisk sygdom, misbrug eller noget helt andet, som kan være svært og tabubelagt. Tabuland er tilrettelagt og produceret af Lisa Lærke Iversen som selv er pårørende. Lisa ønsker med Tabuland at være med til at aftabuisere de svære ting, vi helst ikke taler højt om. Det er hendes måde at give håbet og oplevelsen af ikke at være alene videre til andre, som også kæmper med noget, der er svært. Tabuland er støttet økonomisk af Drost Fonden, Jascha Fonden, Aarhus Stiftstidendes Fond, Heinrich og Laurine Jessens Fond, Familien Hede Nielsens Fond, Aarhus Connect Rotaryklub, Smukfonden og Asta & Jul. P. Justesens Fond. Tak til jer.