MEDICINEN OG MIN SEKSUELLE SKAM

HVORDAN FÅR MAN LIGE TAGET DEN SNAK OVER EN FLAT WHITE PÅ FØRSTE TINDER-DATE? Hvis du er på antidepressiv medicin og oplever seksuelle bivirkninger, så er du slet ikke alene! Hør Rasmus på 32 år fortælle om de seksuelle problemer, medicinen gir ham, og om ALT hvad han har forsøgt for at finde en løsning på sit problem.  Ellids Kristensen, som er speciallæge i psykiatri og specialist i klinisk sexologi, og tidligere leder af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København, bidrager med en faglig vinkel og kommer med bud på, hvad der kan afhjælpe de seksuelle bivirkninger.

Om Podcasten

Tabuland tager dig med ind bag de polerede billeder på Facebook og Instagram. Her kan du møde pårørende, og dem der på egen krop kender til, at livet kan gøre ondt. Hør deres fortællinger om det vi normalt gemmer væk. Fortællinger om psykisk sygdom, misbrug eller noget helt andet, som kan være svært og tabubelagt. Tabuland er tilrettelagt og produceret af Lisa Lærke Iversen som selv er pårørende. Lisa ønsker med Tabuland at være med til at aftabuisere de svære ting, vi helst ikke taler højt om. Det er hendes måde at give håbet og oplevelsen af ikke at være alene videre til andre, som også kæmper med noget, der er svært. Tabuland er støttet økonomisk af Drost Fonden, Jascha Fonden, Aarhus Stiftstidendes Fond, Heinrich og Laurine Jessens Fond, Familien Hede Nielsens Fond, Aarhus Connect Rotaryklub, Smukfonden og Asta & Jul. P. Justesens Fond. Tak til jer.