Det gode tilbud | Patrick Lilholt Hurup

Et tilbud fra en sælger er landet i din indbakke. Gør du det samme som 8 ud af 10 modtagere; scroller ned og tjekker prisen som det første? Prisen er det punkt, som langt de fleste hæfter sig ved i et tilbud og derfor er det oftest også det første de udfordrer sælgeren på. Hvad kan du, som sælger, gøre for ikke at komme på bagkant fra start? Og hvordan sammensætter du et tilbud, som kunden ikke kan sige nej til?I denne episode får vi endnu engang besøg af Patrick Lilholt Hurup, som er konsulent hos TACK. Patrick giver dig en praktisk og effektiv how-to guide til, hvordan du sammensætter et succesfuldt tilbud og formidler det til kunden på en måde, der sikrer, at det er dit navn, kunden husker, når han/hun skal træffe den endelige beslutning. Vil du undgå at blive slået på målstregen af din konkurrent, så tryk på play, læn dig tilbage og sug til dig af de mange guldkorn. Mere praktisk anvendeligt bliver det ikke! Lyt også til den tidligere episode med Patrick Lilholt Hurup omkring kundefokus; ”Spiller du på din kundes banehalvdel?”. Du finder den her på TACK TALKS.Din vært: Jakob Sloth Linneberg

Om Podcasten

TACK TALKS er en podcast produceret af TACK International i samarbejde med Ugli Fruit Productions. Her har du løbende mulighed for at opdatere dig omkring de emner der rør sig indenfor udvikling – særligt centreret omkring emnerne salg, ledelse og personlig udvikling. Når du lytter til en podcast fra TACK, får du ikke blot ny viden og spændende input, du får også helt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler dig i dit job og som menneske generelt. Denne tilgang er fuldt ud i tråd med TACKs læringsfilosofi, som er learn it today – use it tomorrow. TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Siden 1960 har TACK hjulpet små og store virksomheder i Danmark med at nå deres mål – og mere til. Ligesom TACK har spillet en vigtig brik i mange menneskers personlige udvikling og karriereløft. God fornøjelse.