Udviklingssamtalen | Morten Waldorf

Alle, der ikke udvikler sig, afvikles over tid. Det gælder for virksomheder som for medarbejdere. Derfor er det afgørende, at man får skabt en sund udviklingskultur i virksomheden, hvor løbende feedback til medarbejderne indgår som hjørnesten. Men kulturændringer tager tid og kræver opmærksomhed og tålmodighed. Det påpeger Morten Waldorf, der er gæst i denne episode af TACK TALKS og Management Consultant hos TACK. Undervejs i episoden får du indsigt i, hvilke udfordringer, der kan stå i vejen for udvikling og kulturændringer, samt hvor ansvaret ligger for medarbejderudvikling. Hør også om, hvordan du som leder giver den gode feedback og glæd dig til sidst, hvor Morten gennemgår de 3 typiske faldgruber, mange virksomheder begår i den vigtige disciplin: Udviklingssamtalen. For at sikre, at virksomheden står stærkt i konkurrence med den teknologiske udvikling og konkurrenter, er det vigtigt, at man løbende har fokus på medarbejderudvikling. Det er via god og kontinuerlig feedback fra lederen, at medarbejderen bliver gjort opmærksom på, hvad de gør godt i deres arbejde, og hvor deres indsatsområder ligger. Hvis ikke virksomheden har en sund udviklingskultur, risikerer man på sigt at gå glip af et stort potentiale, hvor man ellers kunne have opnået langt mere, hvis alle medarbejdere var på en udviklingsrejse i tråd med virksomhedens forretningsmål. Mange medarbejdere vil i dag tillige have en forventning om tilbud med løbende udvikling, og som leder er det dig, der har ansvar for at sætte rammerne og tage teten på jeres fælles udvikling og fremdrift. Som medarbejder har du dog også selv et ansvar for at gøre opmærksom på eget udviklingspotentiale. Hør meget mere om den gode udviklingssamtale, der både har et bagudrettet og et fremadrettet fokus, og glæd dig til slut, hvor Morten hjælper dig med at undgå de 3 typiske faldgruber, mange virksomheder begår i udviklingssamtaler med deres medarbejdere.

Om Podcasten

TACK TALKS er en podcast produceret af TACK International i samarbejde med Uglifruit. Her har du løbende mulighed for at opdatere dig omkring de emner der rør sig indenfor udvikling – særligt centreret omkring emnerne salg, ledelse og personlig udvikling. Når du lytter til en podcast fra TACK, får du ikke blot ny viden og spændende input, du får også helt konkrete redskaber til, hvordan du udvikler dig i dit job og som menneske generelt. Denne tilgang er fuldt ud i tråd med TACKs læringsfilosofi, som er learn it today – use it tomorrow. TACK International er en af verdens førende uddannelsesvirksomheder inden for hovedområderne uddannelse og udvikling. Siden 1960 har TACK hjulpet små og store virksomheder i Danmark med at nå deres mål – og mere til. Ligesom TACK har spillet en vigtig brik i mange menneskers personlige udvikling og karriereløft. God fornøjelse.