Tech fra toppen (18): Den finansielle sektor bør holde langt mere øje med Amazon

Banker, forsikringsselskaber og pensionsselskaber er nogle af de mest it-gennemsyrede virksomheder. Samtidig betyder den omfattende regulering på området at det er dyrt, besværligt og direkte svært at komme ind på markedet.

Det burde, alt andet lige betyde, at de nuværende selskaber står fuldt forberedte til at møde fremtiden – herunder underskoven af fin-tech-virksomheder, som sultent kredser om de eksisterende virksomheder.

Både og, siger Jesper Illum Nordic chef for Financial Services hos softwarevirksomheden SAP – og løfter en advarende pegefinger.

For med næsten 20 år i den finansielle sektor ser Jesper Illum at de finansielle institutioner risikerer at placere sig i et strategisk dødvande, hvor nye firmaer inden for fintech tager sig af kunderelationerne, mens de klassiske firmaer tager sig af ”alt det kedelige ude bag ved”, som Jesper Illum kalder det.

Jesper Illum er gæst i denne udgave af tech fra toppen hvor han giver sit bud på hvad det er for udfordringer de finansielle institutioner står over for, hvad der gik galt på det engelske marked og hvorfor banker og forsikringsselskaber også burde holde godt øje med Amazon.

Vært på denne episode er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld.

Om Podcasten

En podcast fra Computerworld.dk om ledelse, it og forretning. Dine værter er chefredaktør Lars Jacobsen og CIO Torben Ruberg.