#04: Kunstig intelligens: Forstå udviklingen og mulighederne med kunstig intelligens

Kunstig intelligens er samtaleemnet i denne episode af DANSK IT Podcast: Tech og strategi i øjenhøjde. Thomas Terney er Ph.d. i kunstig intelligens, rådgiver virksomheder om digitalisering og er forfatter til bogen Kampen om fremtiden - Forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder (Gyldendal Business, 2018). I dette interview giver han dig et indblik i, hvad kunstig intelligens egentlig er, hvordan det ændrer vores verden, hvem der driver udviklingen, og hvordan man som både individ og virksomhed skal forholde sig til udviklingen. Thomas Terney er en af hovedtalerne på den nye store danske it-konference, SummIT, hvor han også fremlægger mange pointer fra sin bog. Læs mere om SummIT her: https://www.dit.dk/Arrangementer/Konferencer/SummIT

Om Podcasten

Podcasten Tech og strategi i øjenhøjde udgives af Dansk IT. Hør om alt fra kunstig intelligens, cybersikkerhed og it-ledelse til digital innovation og digital transformation. Fortalt af mennesker med dyb indsigt på it-området. Dansk IT er en uafhængig interesseorganisation og et fællesskab for it-professionelle. I Dansk IT kan man sætte fokus på sin karriere gennem kompetenceudvikling og deltagelse i Danmarks stærkeste it-faglige netværk. Find alle vores podcasts på https://podcast.dit.dk/