#28: Business cases: Sådan udarbejder du en god business case til dit næste projekt

I denne episode får du inspiration til, hvordan du udarbejder en god business case til dit næste projekt. Hvad koster det projekt, du gerne vil gå i gang med, hvordan ser det forventede udbytte ud - og hvilke risici indebærer projektet? Alt sammen er spørgsmål, man skal forholde sig til, når man udarbejder en business case. Men hvilke overvejelser skal derudover med, og hvad kendetegner egentlig en god og gennemarbejdet business case? Medvirkende: Martin J. Ernst, ekspert i business cases og gevinstrealisering og stifter og CEO i konsulenthuset 1stroke. Martin J. Ernst har også skrevet bøgerne "Mastering the Business Case" og "Business casen 361° - hele vejen rundt om gevinstrealisering." Vært: Kim Stensdal

Om Podcasten

Podcasten Tech og strategi i øjenhøjde udgives af Dansk IT. Hør om alt fra kunstig intelligens, cybersikkerhed og it-ledelse til digital innovation og digital transformation. Fortalt af mennesker med dyb indsigt på it-området. Dansk IT er en uafhængig interesseorganisation og et fællesskab for it-professionelle. I Dansk IT kan man sætte fokus på sin karriere gennem kompetenceudvikling og deltagelse i Danmarks stærkeste it-faglige netværk. Find alle vores podcasts på https://podcast.dit.dk/