#56: Historien om Eske Gunge og den danske app-succes Actimo: Solgt til Kahoot for 200 millioner

I denne episode dykker vi ned i en vaskeægte dansk iværksætter-succeshistorie. Vi har haft besøg i studiet af Eske Gunge, der er stifter og adm. direktør i virksomheden Actimo. Actimo blev stiftet i 2012 og står bag en digital, app-baseret platform til medarbejderengagement, kommunikation og træning. Sidste år blev Actimo efter blot otte år på markedet solgt til norske Kahoot for 200 millioner kroner. Men hvordan bygger man egentlig en forretning som Actimo fra bunden, og hvad kan andre lære om at udnytte de mobile platforme og nye digitale teknologier optimalt? Medvirkende: Eske Gunge, stifter og adm. direktør i Actimo Vært: Kim Stensdal Find flere podcasts fra Dansk IT på https://podcast.dit.dk/

Om Podcasten

Podcasten Tech og strategi i øjenhøjde udgives af Dansk IT. Hør om alt fra kunstig intelligens, cybersikkerhed og it-ledelse til digital innovation og digital transformation. Fortalt af mennesker med dyb indsigt på it-området. Dansk IT er en uafhængig interesseorganisation og et fællesskab for it-professionelle. I Dansk IT kan man sætte fokus på sin karriere gennem kompetenceudvikling og deltagelse i Danmarks stærkeste it-faglige netværk. Find alle vores podcasts på https://podcast.dit.dk/