Byggeboom og sandmangel - om få årtier skal vi finde et alternativ til beton

Kan beton og bæredygtighed gå hånd i hånd? 40% af verdens co2 udledning kan hæftes på byggebranchen, og samlet står branchen for 40-50 % af verdens samlede ressourceforbrug. Og som om det ikke er nok, så løber vi også så småt tør for byggesand verden over. Det giver sandmafiaer i bl.a . Indien og Kina frit spil til at slå ihjel for det dyrebare sand, der skal bruges til at blande traditionel beton. Men på DTU Skylab er Helena Brandt Rejndrup administrerende direktør i startupvirksomheden Hemboo, der udvikler alternative byggematerialer i håbet om at kunne gøre byggebranchen mere grøn. Lyt med og hør, hvad du skal bygge dit hus af i fremtiden og hvad der sker i 2060, hvis vi ikke finder et mere bæredygtigt alternativ.

I 2. sæson af TECHfolk zoomer vi atter ind på nogle af de mennesker, som brænder for at gøre en forskel for dig og mig, og hvis passion kan være afgørende for vores fremtid. Og det har vi brug for, hvis vi skal nå de mål om velfærd, sundhed og bæredygtig vækst, som er formuleret i FN’s 17 verdensmål.

Vært og speak: Freia Dam
Medvirkende: Helena Brandt Rejndrup
Tilrettelæggelse og redigering: DTU Learn for Life i samarbejde med Damn Podcast
Musik: Christiane Bjørg Nielsen
Finansiering: Otto Mønsteds Fond

Om Podcasten

TECHfolk er for dig som vil inspireres af andres livslange nysgerrighed og hang til nye opdagelser gennem forskning og uddannelse. Du møde nogle af DTU’s mest passionerede mennesker, der hver især vil give dig deres fortælling om at forske, undersøge og som aldrig bliver trætte af at lære - selvom målet og midlet til tider kan være udfordret.

I 2. sæson af TECHfolk zoomer vi atter ind på nogle af de mennesker, som brænder for at gøre en forskel for dig og mig, og hvis passion kan være afgørende for vores fremtid. Og det har vi brug for, hvis vi skal nå de mål om velfærd, sundhed og bæredygtig vækst, som er formuleret i FN’s 17 verdensmål.

TECHfolk er produceret af Center for Livslang Læring på DTU og finansieret med hjælp fra Otto Møndsteds Fond.

Vært og speak: Freia Dam & Sophie Bech
Tilrettelæggelse og redigering: DTU Lean for Life i samarbejde med Freia Dam
Musik: Christiane Bjørg Nielsen