En verden under vandoverfladen

I denne episode af TECHfolk går vært, Freia Dam, en tur sammen med Mads Christoffersen der er specialkonsulent på DTU Aqua. Han har valgt lokationen for gåturen og den afspejler tydeligt hans passion. Mads er ekspert i forholdene i de kystnære farvande og han indvier os i nogle af de faktorer, der lige nu truer økosystemet her. Sultne fugle, ikke-kommercielle fisk og forurening i vandet er bare nogle af de ting, der spiller ind. Og så er der er især én fisk, som fascinerer Mads – nemlig ålen. Ålen har altid været omgærdet af mystik. Dens yngleforhold og livscyklus var i mange år en af de helt store, naturvidenskabelige gåder og er det på sin vis stadig. Lyt med, når Mads fortæller om at beskytte fiskeri, den eftertragtede og mystiske ål og om sin passion for alt det, der rør sig under vandoverfladen.

Vært og speak: Freia Dam
Medvirkende: Mads Christoffersen
Tilrettelæggelse og redigering: DTU Learn for Life i samarbejde med Freia Dam
Musik: Christiane Bjørg Nielsen
Finansiering: Otto Mønsteds Fond

Om Podcasten

TECHfolk er for dig som vil inspireres af andres livslange nysgerrighed og hang til nye opdagelser gennem forskning og uddannelse. Du møde nogle af DTU’s mest passionerede mennesker, der hver især vil give dig deres fortælling om at forske, undersøge og som aldrig bliver trætte af at lære - selvom målet og midlet til tider kan være udfordret.

I 2. sæson af TECHfolk zoomer vi atter ind på nogle af de mennesker, som brænder for at gøre en forskel for dig og mig, og hvis passion kan være afgørende for vores fremtid. Og det har vi brug for, hvis vi skal nå de mål om velfærd, sundhed og bæredygtig vækst, som er formuleret i FN’s 17 verdensmål.

TECHfolk er produceret af Center for Livslang Læring på DTU og finansieret med hjælp fra Otto Møndsteds Fond.

Vært og speak: Freia Dam & Sophie Bech
Tilrettelæggelse og redigering: DTU Lean for Life i samarbejde med Freia Dam
Musik: Christiane Bjørg Nielsen