Reparer, genbrug og del – din fremtid afhænger af det!

Tænk hvis den fladskærm du købte, helt bevidst var udviklet til at gå i stykker efter 4 år. Ja, det lyder skørt, men det har faktisk været lovligt de sidste fire årtier. Nu er det blevet forbudt i flere lande, for hvis der skal være ressourcer nok til de næste mange generationer, må vi i gang med at tænke cirkulært og gentænke vores elektroniske produkters livscylkus. Store virksomheder, som Apple og Rolls Royce, er allerede godt i gang med det, man kunne kalde en adfærdsændring. Men der skal mere til. Det forsker Tim McAloone i. For ham er den cirkulære økonomi en del af hans DNA. En nøjsom barndom satte rammen for den forsker, han er i dag og spørger man ham, hvordan fremtidens samfund ser ud, hvis vi ikke tænker mere cirkulært, så er svaret ikke ligefrem muntert.

I 2. sæson af TECHfolk zoomer vi atter ind på nogle af de mennesker, som brænder for at gøre en forskel for dig og mig, og hvis passion kan være afgørende for vores fremtid. Og det har vi brug for, hvis vi skal nå de mål om velfærd, sundhed og bæredygtig vækst, som er formuleret i FN’s 17 verdensmål.

Vært og speak: Freia Dam
Medvirkende: Tim McAloone
Tilrettelæggelse og redigering: DTU Learn for Life i samarbejde med Damn Podcast
Musik: Christiane Bjørg Nielsen
Finansiering: Otto Mønsteds Fond

Om Podcasten

TECHfolk er for dig som vil inspireres af andres livslange nysgerrighed og hang til nye opdagelser gennem forskning og uddannelse. Du møde nogle af DTU’s mest passionerede mennesker, der hver især vil give dig deres fortælling om at forske, undersøge og som aldrig bliver trætte af at lære - selvom målet og midlet til tider kan være udfordret.

I 2. sæson af TECHfolk zoomer vi atter ind på nogle af de mennesker, som brænder for at gøre en forskel for dig og mig, og hvis passion kan være afgørende for vores fremtid. Og det har vi brug for, hvis vi skal nå de mål om velfærd, sundhed og bæredygtig vækst, som er formuleret i FN’s 17 verdensmål.

TECHfolk er produceret af Center for Livslang Læring på DTU og finansieret med hjælp fra Otto Møndsteds Fond.

Vært og speak: Freia Dam & Sophie Bech
Tilrettelæggelse og redigering: DTU Lean for Life i samarbejde med Freia Dam
Musik: Christiane Bjørg Nielsen