Mænd, der hader kvinder på nettet

Nordiske undersøgelser viser, at kvinder i højere grad end mænd udsættes for hadefulde ytringer og krænkelser online i relation til deres krop og seksualitet. Det vil Nordisk Råd opklare. En tur ud i nettets afkroge, hvor kønskrigen raser, ligner mest af alt en borgerkrig mellem utallige grupperinger med hver deres mærkesag. Det er en del af samfundet, som mange af os ikke lægger mærke til i hverdagen, fordi det foregår digitalt på platforme, som mange af os aldrig besøger - ja, end ikke aner eksisterer. Men det gør de - og især de yngre generationer lever derude i en verden af rascisme, nynazisme, kvindehad og hvad værre er - det spreder sig til den virkelige verden. Medvirkende: Maia Kahlke Lorentzen, rådgiver og forfatter, Cybernauterne Helle Jacobsen, programleder køn, kvinder og LGBTI rettigheder, Amnesty Josephine Dahl Christensen, kandidat film og medievidenskab på KU

Om Podcasten

Techtopia er landet, hvor vores nye tech-samfund bliver skabt. Hver uge giver vært Henrik Føhns dig 55 minutters rapport fra stedet, hvor robotmagere vil erstatte bartendere og gadefejere med robotter, og hvor mad muligvis kan fremstilles af luft. Programmet afspejler den svære balancegang, det er, når ny kraftfuld teknologi og menneskene bag forandrer vores verden.