Sådan kommer du til at fjernarbejde under coronakrisen

Corona virus har lukket Danmark ned. De næste 14 dage skal mange af os arbejde alene hjemmefra. Vi bliver del af et kæmpeeksperiment i, hvorvidt nye teknologier kan bruges til fjernarbejde i helt stor stil. Og hvis det lykkes, har vi så genopfundet kontoret og samarbejdsformerne, når coronaen slipper sit greb om os? Vil det fx være slut med forretningsrejser med fly? Techtopia taler med pionerer i fjernarbejde og får en vurdering af en antropolog. Medvirkende:\ Annette Q. Pedersen, e-læringskonsulent, KUA; Christian Holst, stifter, Baymard Institute; Simon Lajboschitz, Ceo, Khora; Rikke Ulk, direktør, Antropologerne

Om Podcasten

Techtopia er landet, hvor vores nye tech-samfund bliver skabt. Hver uge giver vært Henrik Føhns dig 55 minutters rapport fra stedet, hvor robotmagere vil erstatte bartendere og gadefejere med robotter, og hvor mad muligvis kan fremstilles af luft. Programmet afspejler den svære balancegang, det er, når ny kraftfuld teknologi og menneskene bag forandrer vores verden.