Ep. 24: Fear[s] of the Dark (2008)

Så skydes TEGNEFILMPODCASTENs anden filmkavalkade nogensinde igang. Denne sæson står den på "Tegnefilm i sort/hvid". I TEGNEFILMPODCASTENs episode 24 lægger jeg ud med at snakke om "Fear[s] of the Dark" — også kendt som "Peur[s] du noir" — som er en antologitegnefilm, der består af hele seks (6!!!) forskellige tegnefilmssegmenter i uhyggens tegn: fire kortfilm og to former for rammehistorier, der pakker de fire kortfilm ind. Alle segmenter er instrueret og animeret af forskellige tegnefilmskabere i forskellige stilarter. I podcasten snakker jeg om det overordnede problem med "Fear[s] of the Dark"s lyst til at eksperimentere med gyset, og så anmelder/vurderer jeg hver af de fire små (ca. 15 minutters) kortfilm. Sidst i podcasten fortæller jeg om dvd'ens ekstramateriale der hæver sig over filmens middelmådighed. Husk, du kan tjekke framegrabs og links ud på bloggen: http://tegnefilmpodcast.blogspot.com/2012/04/ep-24-fears-of-dark.html. Skriv gerne en kommentar og kast lidt stjerner efter podcasten i iTunes. Så er du med til at gøre podcasten mere synlig for alle andre tegnefilmfans derude. For alle os der tager tegnefilm seriøst!

Om Podcasten

Så er der tegnefilm på podcast hver anden uge. Amerikanske cartoons, japansk anime - independent, mainstream - Disney, Miyazaki - og meget mere. Anmeldelse, baggrund, analyse. For alle os der tager tegnefilm seriøst! Vært: Martin Houlind