Ep. 9: Silver Fang (1986)

På opfordring fra Mathias Jensen kommer her mit bud på en episode af tegnefilmpodcasten om SILVER FANG. Jeg er ikke den fødte fan; jeg har ikke set serien da den kom frem i 1989, og det skinner noget igennem podcasten og mit syn på SILVER FANG. Podcastepisoden starter med lyttermails fra fans af SILVER FANG og dernæst lidt tv-historie. Men størstedelen af podcasten er en anmeldelse af serien og i outroen kommenterer jeg mere konkret på den danske dvd-boks. Men lad det bare være helt klart: Jeg er langt fra så begejstret som Simon og Mikkel, der har skrevet ind til podcasten. Husk at tjekke framegrabs, filmklip og alt muligt andet ud på bloggen: http://tegnefilmpodcast.blogspot.com/2011/09/podcast-episode-9-silver-fang.html. Feedback på denne og de andre podcast er altid meget velkommen — enten som kommentar eller som email, men allerhelst i iTunes, fordi det vil gøre podcasten mere synlig for alle andre tegnefilmfans derude. For alle os der tager tegnefilm seriøst!

Om Podcasten

Så er der tegnefilm på podcast hver anden uge. Amerikanske cartoons, japansk anime - independent, mainstream - Disney, Miyazaki - og meget mere. Anmeldelse, baggrund, analyse. For alle os der tager tegnefilm seriøst! Vært: Martin Houlind