4:5. Momentum

Nu begynder dørene at åbne sig for Tekla. Men det er ikke alle, der under en kvindelig komponist at få succes. Og Tekla må endnu engang tage beslutninger, der får større betydning end hun aner. Sideløbende tager hendes forelskelse i den svenske operasanger en uventet drejning. Men i sidste ende lykkes det alligevel Tekla at skrive danmarkshistorie.Vi taler også med sanger og musikskaber Fallulah om dengang hun vandt P3 Guld, men efterfølgende blev udelukket fra sin egen fejring på pladeselskabet.Medvirkende: Thomas Husted Kirkegaard, musikhistoriker og Fallulah (Maria Apetri). Tilrettelæggelse: Louise Trier og Isa Naja Buhl. Lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Teklas stemme: Julie Bang. Musik af Fallulah, Soleima og koncertoptagelser af Tekla Griebels musik. Produceret af MonoMono for Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, med støtte fra William Demantfonden.

Om Podcasten

Det her er historien om en af Danmarks første og største kvindelige komponister, Tekla Griebel Wandall. En historie der udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, og som på trods af Teklas store bedrifter først for nylig er kommet frem. For Tekla har nemlig selv gjort sin historie klar til at blive genopdaget af fremtiden.Teklas historie er en historie om kampen for at bryde igennem som opera-komponist, om stærke kvindefællesskaber, om ulykkelig forelskelse og et ægteskab, der kaster lange skygger. En historie om uheld, fatale beslutninger og et samfund med enorme begrænsninger for kvindelige kunstnere. Undervejs i Teklas historie vil du også møde de tre kvindelige sangere og musikskabere Fallulah, Soleima og Soffie Viemose, der fortæller om deres oplevelser i nutidens musikbranche. For hvor stor forskel er der egentlig på at være kvinde i musikbranchen i slutningen af 1800-tallet og på at være det i dag?Tilrettelæggelse: Louise Trier og Isa Naja Buhl. Lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson. Redaktør: Rune Sparre Geertsen og Rikke Caroline Carlsen. Teklas stemme: Julie Bang. Musik af Lowly, Soleima og koncertoptagelser af Tekla Griebels musik.Produceret af MonoMono for Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, med støtte fra William Demantfonden.