Afsnit #13: 25 år i samme virksomhed og marketingafdeling

Efter 25 år i samme virksomhed er Michael Nielsen stadig ikke træt af hverken planter eller sine marketing opgaver. I dagens afsnit graver vi ned til rødderne i Jydsk Planteservice og bliver klogere på, hvordan det er at være i samme virksomhed og marketingafdeling i 25 år – og hvordan man undgår at gå i stå med udvikling, idéer og innovation. Jydsk Planteservice leverer indendørsplanter til virksomheder, og deres gartnere står for pasningen af de grønne løsninger efterfølgende. De har 7.500 virksomhedskunder fordelt i hele Danmark, så chancen for, at du lytter til denne podcast, mens du kigger på en plante passet af en Jydsk Planteservice gartner er ret stor.Michael Nielsen begyndte hos Jydsk Planteservice i en anden funktion for 25 år siden, men hans interesse var også i marketing, foto (havde som 14-årig eget mørkekammer på drengeværelset) og det grafiske. Han har haft tilknytning til ”marketing” siden 2006, og var den første mand i marketing da Jydsk Planteservice fik en dedikeret afdeling for marketing. 

Om Podcasten

Marketing, kommunikation og branding. Det er det, vi snakker om i #marketingmedvidere. Men ikke med Mærsk, Matas og alle de andre store med et marketingbudget på en million-milliard. Nej, vi snakker med brands og marketingfolk fra "den virkelige verden". Dem, der ikke har travlt med at jagte branchepriser, men resultater.Dem, der ikke kloger sig på LinkedIn, men lever stille. Og godt.Dem, der ikke har noget at sælge og får noget personligt ud af at dele ud af tips og tricks på en podcast, men som gør det alligevel, fordi de er rare mennesker. Vi giver taletid og rampelys til SMV'er og marketingafdelinger, som de er flest og med de begræsninger, der kendetegner en helt almindelig hverdag i vores branche; med chefer, der ikke forstår marketing, budgetter, hvor der skal tænkes kreativt for at finde plads til det hele, og produkter, som på ingen måde sælger sig selv.Lyt med, og bliv klogere, underholdt og/eller inspireret, mens du er på vej videre.