#139 Sådan kommunikerer du klart og tydeligt

Vi gør det hele tiden, men tænker sjældent over, hvor vigtigt det er, før det går galt. Kommunikation. I arbejdslivet kan en lille misforståelse hurtigt vokse sig stor, og uklare budskaber kan skabe frustration og spilde værdifuld tid. Men hvad vil det egentlig sige at kommunikere klart og tydeligt, og hvordan gør man det? Det skal dagens gæst, Mette Bloch, gøre os klogere på. Hun arbejder nemlig med at styrke menneskers kommunikation, så de kan få deres budskaber til at lande præcist og effektivt. Gæst: Mette Bloch Vært: Anette Lilleøre Kontakt TI Pod på mail: kurser@teknologisk.dk eller læs mere på teknologisk.dk/podcast

Om Podcasten

TI Pod er en podcast fra Teknologisk Institut Uddannelse, der løbende giver ny, faglig inspiration til dit arbejdsliv. Vi sætter fokus på forskellige temaer inden for den brede vifte af områder, som du finder på Teknologisk Institut – bl.a. personlig udvikling, ledelse, projektledelse og it. Gennem interviews med faglige eksperter får du gode råd, tips og tricks, der kan hjælpe dig i dit arbejde.