Naturvin og caviar med Søren Løvenlund

Man forventer ikke umiddelbart, at en advokat i 50’erne med fornøjelse labber naturvin i sig, som Søren Løvenlund gør. Men han er da heller ikke nogen helt almindelig advokat. Han begyndte arbejdslivet med en tømreruddannelse, men endte som erhvervsleder og venturekapital-investor. Han var med til at omdanne Søllerød Kro til det, den er nu, og i dag importerer han caviar og ejer naturvinbaren Den Vandrette. Kan han omvende Ole Troelsø, der bestemt ikke er byens mest entusiastiske naturvinsdrikker?

Om Podcasten

Kom til bords med Børsens gastronomiredaktør Ole Troelsø, når han møder interessante personligheder med brændende passion for mad og drikkevarer. Kokke, vinfolk og alle de andre led i fødekæden, som forsyner os med gode madoplevelser fortæller om det mad og de drikke, de nyder allermest.