#64 Sommerudgave: Når AI rykker ind på arbejdspladsen

Hvordan leder man, når AI banker på døren – og ikke alle er klar til at åbne? I denne sommerudgave af Tine og cheferne samler vi de skarpeste dilemmaer fra tidligere programmer, hvor kunstig intelligens er på spil. Vi dykker ned i spørgsmål som: Hvordan håndterer man kolleger, der enten stormer frem eller bremser op? Hvordan bevarer man sin dømmekraft i en AI-tid? Og hvordan finder man balancen mellem innovation og ansvar? Du møder: Kim Kristensen, hofchef for H.M. Dronning Margrethe Nana Bule, bestyrelsesmedlem og rådgiver i Goldman Sachs Pernille Holbøll, Group Senior Director for Innovation og AI, Better Collective Marie Egede, tidligere direktør i Meyers Stine Carsten Kendal, administrerende direktør, Dagbladet Information Søren Kryhlmand, daværende departementschef i Beskæftigelsesministeriet Marianne Foldberg Steffensen, chef for trafiksikkerhed og cykling, Vejdirektoratet Jakob Frølund, HR Business Partner, Novo Nordisk Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening. Har du et personligt ledelses- eller medarbejderdilemma til cheferne? Så send dit spørgsmål anonymt til cheferne@djoef.dk. Producer: Kathrine Wismann. Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Djøf.

Om Podcasten

Lyt med, når Tine Gøtzsche taler med ugens panel af chefer om ledelse, og hør deres take på konkrete ledelsesudfordringer direkte fra Djøfs ledelsesrådgivning. Der er både noget for dig, der har et stort indblik i ledelse i praksis, og dig, der er på vej på første kursus i ledelse. Vi giver dig et indblik i ledelse på tværs af brancher og ledelsesniveauer med nogle skarpe ledelseshjerner. Og måske får du afklaret, om du selv skal være leder, eller hvordan du skal håndtere en ledelsesudfordring i din egen karriere. Du er i hvert fald garanteret at være i godt selskab med Tine og cheferne. God fornøjelse. Har du et personligt ledelsesdilemma til cheferne? Så send dit spørgsmål anonymt her: cheferne@djoef.dk