Fik du hørt? #35 “Min kollega irriterer mig helt vildt”

Programmet blev udgivet første gang 04.10.2024. Tine Gøtzsche er vært, og i panelet sidder Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever, Ulrik Wilbek, borgmester i Viborg, og Susanne Lund, chef for trænregimentet i Hæren. Dilemmaerne er: Lars er chef i en chefgruppe, hvor samarbejdet er svært lige nu, og spørger, om det kan fikses og hvordan. Christina er rigtig træt af en kollega, der bruger enormt lang tid på at komme i gang med arbejdsdagen - der skal lige lægges makeup og spises morgenmad - og Christina er usikker på, om hun skal sige noget til chefen. Ida synes ikke, at hendes med-ejerleder reklamerer nok for virksomheden på sociale medier. Kan hun kræve, at han også tager teten og præsenterer virksomheden udadtil? Har du et personligt ledelses- eller medarbejderdilemma til cheferne? Så send dit spørgsmål anonymt til cheferne@djoef.dk. Klipper: Josefine Kynne Producer: Kathrine Wismann. Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Djøf.

Om Podcasten

Lyt med, når Tine Gøtzsche taler med ugens panel af chefer om ledelse, og hør deres take på konkrete ledelsesudfordringer direkte fra Djøfs ledelsesrådgivning. Der er både noget for dig, der har et stort indblik i ledelse i praksis, og dig, der er på vej på første kursus i ledelse. Vi giver dig et indblik i ledelse på tværs af brancher og ledelsesniveauer med nogle skarpe ledelseshjerner. Og måske får du afklaret, om du selv skal være leder, eller hvordan du skal håndtere en ledelsesudfordring i din egen karriere. Du er i hvert fald garanteret at være i godt selskab med Tine og cheferne. God fornøjelse. Har du et personligt ledelsesdilemma til cheferne? Så send dit spørgsmål anonymt til cheferne@djoef.dk.