Det gådefulde juveltyveri

Kan man lave en Tintin-historie uden fart, action og eventyr? Det forsøger Hergé med Det gådefulde juveltyveri. Her laver han en anti-Tintin-historie for at se, hvor længe han kan holde læseren interesseret i en historie, hvor der ikke sker noget som helst. Og resultatet er ustyrligt morsomt. For da den milanesiske nattergal Madam Castafiore inviterer sig selv på visit til Møllenborg, har truslen aldrig været større for Kaptajn Haddock, og så er kimen lagt til et hysterisk underholdende kammerspil af sæbeoperaske dimensioner.

Vi vil blive utrolig glade, hvis du vil støtte os på MobilePay Box.

Skriv: box96894 som modtager, og send det beløb du synes vi er værd J

Mads & Lauge

Om Podcasten

Tintin Podcast går i hver episode i dybden med et Tintin-album. Mads Strandberg og Lauge Hendriksen snakker om albummets tilblivelse og de historiske, politiske og samfundsmæssige perspektiver. Både i den tid som albummet er lavet i, og hvorfor det gældende album stadig er interessant og relevant i dag. Tintin Podcast er groft sagt det 20. århundrede fortalt igennem de fantastiske albums om Tintin.