Månen Tur-Retur 2. Del

I anden del af Hergés rum-epos er Tintin endelig på vej mod månen, i hvad der bliver det mest tragiske og ét af de mest dramatiske Tintin-albums. Særligt fordi en karakter bringer det ultimative offer, som normalt ikke vil finde sted i en historie for børn. Da Tintin i denne historie får sat de første skridt på månen (spoiler!), kommer vi også rundt om virkeligheden rumeventyr og ikke mindst rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen. Rigtig god fornøjelse. Lauge og Mads

Om Podcasten

Tintin Podcast går i hver episode i dybden med et Tintin-album. Mads Strandberg og Lauge Hendriksen snakker om albummets tilblivelse og de historiske, politiske og samfundsmæssige perspektiver. Både i den tid som albummet er lavet i, og hvorfor det gældende album stadig er interessant og relevant i dag. Tintin Podcast er groft sagt det 20. århundrede fortalt igennem de fantastiske albums om Tintin.