Sådan navigerede Djurs Sommerland sig igennem corona-åbningen

Corona-nedlukningen ramte dansk turisme bredt. I denne episode gør vi dig klogere på, hvad en af Danmarks største attraktioner, Djurs Sommerland, gjorde før, under og efter nedlukningen. Hvordan styrer man en attraktions-sværvægter som Djurs Sommerland igennem en usikker corona-tid? Du kan møde Henrik B. Nielsen, administrerende direktør i Djurs Sommerland, der sætter perspektiv på de mange udfordringer ved at udskyde sæsonstarten og håndtere de over 600 sæsonansatte.

Om Podcasten

Tjek på Turismen er en podcast fra Dansk Kyst- og Naturturisme med en ambition og lyst til at bringe ny viden, inspiration og gode råd til dig, som lever for og af turismen.