#6 - Livet som tjenerelev

Livet som tjenerelev kan være hårdt, men også spændende og meget lærerigt. I dette afsnit af podcasten taler Henrik Lindegaard fra Hotel- og Restaurantskolen med Jeppe Knudsen – en af vores tidligere tjenerelever. Vi taler med ham om, hvad man kan forvente sig af livet som tjenerelev. Hvad sker der på skolen? Hænger skolen sammen med det praktiske arbejde, der foregår ude på arbejdspladsen? Hvilket forhold får man til sine klassekammerater, kollegaer og undervisere.

Om Podcasten

En tjener er ikke bare en tallerkentaxa! Der er mange flere aspekter i tjenerens arbejdsopgaver, men det er kun sjældent, at tjenerfaget får den omtale og opmærksom, det fortjener. Det synes vi her på Hotel- og Restaurantskolen er en skam, da tjenerfaget rummer rigtig mange spændende elementer, udfordringer og nuancer, som skal på dagsordenen. Derfor har vores to passionerede tjenerfaglærere, Rikke Mie Bygmann og Henrik Lindegaard, sat sig for at lave en tjener-podcast, hvor de sætter fokus på en lang række interessante emner og dilemmaer inden for tjenerfaget. Vi værner om faget og vil gerne udbrede budskabet om os og vores kollegaer fra branchen. Rikke og Henrik kører derfor rundt i det danske land med mikrofon og hørebøffer under armen og interviewer en masse spændende folk fra og omkring restaurationsbranchen, der kan gøre os klogere på fagets muligheder og nødvendighed. Tjeneren er nemlig lidt ligesom tigrene – i fare for at uddø, og det skal der laves om på! Så lyt med på https://hrs.dk/about/podcast/ og i din foretrukne podcast-app og få et indblik i de mange opgaver og funktioner, som tjeneren kan byde på.