Jeg har sgu alligevel aldrig haft nul visninger

Rasmus har nul visninger på TikTok og værner om sit community på 11 følgere. Selvom nul visninger måske er et lidt stort hul at kommunikere ud i, så formår han alligevel at flette TikTok ind i cirka alle samtaler i dagens program. No shit. Vi siger farvel til Landmand søger kærlighed, hvor Dennis giver Katja et new art-billede, og de er begge meget lækre på det. Og så siger vi hej Robin fra Grænseløst forelsket som er med på en direkte linje fra Thailand!

Om Podcasten

Martin og Rasmus er tilbage med en ny sæson af Tændt! De er blevet tvunget tilbage i kælderen på Aller, hvilket giver blandede følelser. Dog er de gået tilbage til podcastens oprindelse med en god snak om tidens reality-tv, hvor de vurderer aktuelle programmer og deltagere. Dog byder sæsonen også på nye ideer. Lyt med!Du kan prøve Ally-universet gratis i en måned. Vi har også masser af andre podcasts, videoserier og artikler. Start din prøveperiode på ally.dk eller find Ally i din app store på din smartphone! Vi håber at se dig derinde.Værter: Rasmus Wallbridge og Martin Johannes Larsen