Tændt: Mor, baby, barsel - og sex?

Brysterne er ømme, tårerne løber, og underlivet er ømt. Hun er blevet mor (måske igen), og alting forandres. Parforholdet er under pres, og baby græder i tide og utide. Hvad gør det ved kvindens seksualitet at blive mor? Og hvordan navigerer man mellem lortebleer, indkøbslister, støvsugning, parforhold - og sex? Emilie blev mor for 7 dage siden og fortæller åbent om det sex, hun allerede har haft, og om hvordan forholdet til hendes krop har ændret sig. Vært og tilrettelægger: Satie Espersen.

Om Podcasten

Et program om sex, lyst og lidenskab. Sex er farligt, og du bliver enten syg eller gravid af det. Sådan lød budskabet ved tavlen før i tiden, når der var seksualundervisning. I dag byder internettet sig til med ubegrænset adgang til al slags porno, og fremmede sexpartnere er aldrig længere væk end et vift med mobiltelefonen. P1 går helt tæt på videnskaben bag nutidens sex og seksualitet - både hvad angår krop, køn og kærlighed!