SOMMERHITS☀️ Vores panel snakker om at opgive amning

Moderskabet sidder ikke i brysterne. Alligevel kæmper mange en kamp for at lykkes med at amme. Men hvor langt skal man gå? Hvor ondt må det gøre i starten? Hvordan er det at have en sulten baby, der taber sig? Og hvornår er man gået for langt? Vi taler om at måtte opgive et brændende ønske om at amme med strikdesigner Lærke Bagger, PR-manager Malou Angelo og client director Anne Sofie Iversen. Afsnittet blev bragt første gang den 31. august 2020. 

Om Podcasten

Nu kan du tage To The Moons ærlige samtaler, rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem, med dig på farten. Glæd dig til panelsnakke mellem seje kvinder, efterfødselssamtaler og brugbar ekspertviden. Værter er To The Moons grundlæggere Bea Fagerholt & Liv Winther. www.tothemoonhoney.com