Gift ved første blik: Har du løjet for os, Morten?

Med: Morten Stokholm, medvirkende i “Gift ved første blik”, Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen, debattør, Kristian Villesen, journalist på Information, Chris Bjerknæs, konsulent for Dansk Folkeparti på Christiansborg og Thea-Eline Huglstad, logopæd. Morten fra “Gift ved første blik” blev kaldt en pioner for at tage debatten om samtykke i bedste sendetid. Men var han helt ærlig, da han for nyligt bildte vores værter ind, at det slet ikke handlede om at få sin nye kone til at skrive under på en samtykkeerklæring? I fjerde afsnit af det statsfinansierede datingprogram insisterer Morten nemlig på, at hun som minimum skal skrive under på at ville have missionærsex, og det får bølgerne til at gå højt i studiet. Vi taler også med Kristian Villesen, der er manden bag den udskældte samtykkeerklæring - der vel at mærke er satire. Værter: Cecilie LangeKevin ShakirTilrettelæggere: Kirstine MossinOliver BærentsenRedaktør: Julie Kragh

Om Podcasten

Hele Danmarks kommentarspor på lyd. Touché vender det, der trender på sociale medier, sammen med dem der rammer og selv bliver ramt af debatten.