Tourbussen [12:12] Sæsonafslutning

En toursæson skal afsluttes med manér, og drengene er taget til afslutningsmiddag i Krøgers Have på Frederiksberg. Smørrebrødet er højt belagt, fadøllen er perlende, og der er næsten overfladespænding på snapsen. Der besvares spørgsmål fra lytterne om alt i øst og vest og Ekspressen løfter sløret for nogle af de ting fremtiden bringer. Er der ny musik på vej? Kommer der en sæson til af Tourbussen? Lyt med når de 4 gøglere fortærer sig gennem en 3 retters menu af saftige røverhistorier og letflydende sommerkonversation.

Om Podcasten

Hver uge tager Pharfar, Klumben, Chapper og Pewer lytterne med til en dansk by, hvorfra de fortæller røverhistorier fra deres mange oplevelser som musikere. De trækker et bynavn op ad hatten og så går snakken i gang, og vi er i den grad i godt og underholdende selskab med Ekspressen.